En hilsen fra mig (Side 1)

Et brev som jeg gav Tomas med i kisten.

Kære elskede Thomas.....

Nu er du kommet hjem til mig, bare overhovedet ikke sådan som jeg havde håbet, troet eller forestillet mig.

At se den brune kiste som du ligger i var så barskt, uvirkeligt og helt igennem forfærdeligt og grusomt.

At det her skal være enden på dit liv og vores liv sammen er helt ufatteligt for mig.
Jeg har elsket dig fra første øjeblik vi var sammen og aldrig nogensinde senere i tvivl om at det skulle være dig og mig.

Det føles som om mit hjerte er ved at briste og min krop er sprunget i stumper og stykker. Jeg er fuldstændig tom indvendig, det tomrum som du efterlader er så stort og gabende tomt, hullet som jeg sidder i er kæmpestort, kulsort og fuldstændig uoverskueligt.

En efter en kommer i hjem mine 3 elskede, aldrig har jeg elsket nogen så betingelsesløst som jeg elsker jer 3. I har altid betydet hele mit liv, meningen med mit liv. Det at elske nogen så højt som jeg elsker jer, og så få jer taget væk fra mig og fra livet og aldrig kunne se jer eller være sammen med jer, er så knusende og uforståeligt for mig.

Det ene sekund er vores liv fuld af glæde, nærvær, samvær, latter og varme. Det næste sekund er i alle væk fra mig for altid og intet kan jeg gøre andet end magtesløs bare at se på og følge med.

Tilbage sidder jeg i smerte, tårer og alt opslidende ensomhed. Du var og du er manden i mit liv, for altid vil jeg bære dig, Freja og Sigurd i mit hjerte. Hverdag resten af det der skal være mit liv, vil i være med mig, akkurat som i altid har været.

Thomas; et liv uden dig er intet liv for mig. Vi to har altid været sammen fra dag et, du er det mest vidunderlige, fantastiske, søde, dejlige, lækre, kloge, gode, omsorgsfulde, sexede, bedst dansende, bedste ven, bedste far, bedste søn, kærlige, sjove, alt favnende, uimodstålige, skønneste elsker, kort sagt MIN SJÆLEVEN.

Jeg er glad for at jeg fik lov til at lære dig at kende og være sammen med dig. Du har beriget mit liv fra første dag. Du er min kærlighed min uendelige og grænseløse kærlighed. Jeg håber at noget af min varme for dig kan nå frem til dig og vores dejlige børn.

Kan du huske da vi elskede på taget af Møllestien med fyrfadslys rundt om os, det var dejligt og romantisk. Jeg kan huske vi lå og kiggede på stjerner, aldrig havde jeg forstillet mig at jeg 8 år senere skulle stå selv og kigge op på himlen for at mærke dig og være sammen med dig.

Jeg savner dig så sindsygt meget, savner at mærke dig, røre ved dig, se dig, snakke med dig, kysse dig, smage dig og elske med dig. Jeg savner at kunne ligge mit hovede på din skulder når du giver mig et kæmpeknus. Jeg savner at mærke at vide at når du er her er der ikke noget at være bange for. Fordi det er jeg nu Thomas, jeg er så bange for at være her alene fuldstændig og absolut rædselsslagen.
Jeg mangler at du kigger mig i øjnene, tager mit hovede mellem dine hænder og siger til mig at det nok skal gå, nu er i her igen så vi kan fortsætte det liv vi havde.
HVORFOR kan man ikke få lov til at bede om det bare engang i livet????????

Der er ingen som dig, som kan gøre mig så tryg som du kan. Jeg har altid vidst at der ikke kunne komme noget imellem os, intet kunne skille os ad. Jeg havde bare ikke tænkt på døden kunne blive en faktor i vores liv, ihvertfald ikke så tidligt. Kun døden kunne skille os ad og det gjorde den så på det grusomste, livet viste sig fra sin mest uhyggelige side og smadrede vores lille fantastiske verden, den var så hel, så intakt, så rigtig.

De 3 bedste og smukkeste mennesker der har været på denne jord, er blevet fra røvet livet. Det efterlader mig fuldstændig knust tilbage.

I dig har jeg mistet vores drømme, alle de ting vi gerne ville, alt det vi ønskede os af livet. Vi havde planer 1 månede frem, 1 år, 15 år og 40 år frem, fordi vi vidste vi hørte sammen. Vi ville det samme, havde de samme ønsker for livet og vores 2 elskede børn. For hvem du altid har været verdens bedste far, altid. Altid var du klar til en leg, en mosletur i sengen, at bage, gå i haven, tage på legepladsen, på bondegårdstur, til moesgård, i svømmehallen, tivolifriheden, sidde og tegne, male et vægmaleri til Freja, gå på biblioteket, danse, male i ansigtet, trylle, lave boksekamp, sneboldkamp, tage Freja med i skole, tage fridage og tage med Freja i børnehave.

Du er det mest tålmodige menneske, du har plads til alle. Din humor og latter kunne smitte af på alle, altid satte du gang i en kom-sammen eller fest. Du er savnet og elsket af alle der kendte dig. Du er verdens bedste menneske.

Tilbage kan jeg bare sidde med det store spørgsmål HVORFOR? Som jeg aldrig får besvaret.

Jeg elsker jer alle 3 herfra op til universet og tilbage igen. For evigt er vi sammen fordi vi høre sammen........

Evig kærlighed, tanker og flyvekys fra din kone, kæreste og mor til vores børn...jannie

Pas på vores englebørn deroppe.

Jeg elsker dig Thomas og vil savne dig altid.
Thomas og Jannie, dig og mig thomsen.....